Pædagogisk indsats

Formål:

Det overordnede formål med et ophold på Bo - Selv er, at de unge på sigt lærer at klare sig, enten uden eller med et minimum af støtte. Målet er at lære de unge at bo selv, støtte dem i deres uddannelse eller arbejdsforløb, understøtter deres deltagelse i det samfundsmæssige liv, lære dem at tage vare på sig selv i forhold til deres særlige livsforløb og problemer og fremme udviklingen mod større selvstændighed.

En ordentlig indsats

Centralt for indsatsen er arbejdet med de unges netværk, at den unge opretholder eller skaber gode og bæredygtige relationer til familien, jævnaldrende og nøglepersoner i den unges liv.

I konkrete tilfælde vil støtten udmøntes i en afklaring med henblik kommende indsatsbehov.

​Bo - Selv er med sin særlige struktur med døgnafdelinger, specialafdeling og ambulante tilbud opbygget på en måde, der muliggør at tage udgangspunkt i den enkelte unges særlige behov og forudsætninger.

​Det socialpædagogiske arbejde har udgangspunkt i mødet med voksne, der er nærværende, troværdige, engagerede, omsorgsfulde, og hvor relationen ung/voksen er præget af en subjekt – subjekt relation og en respekt for de unge.


Målet er at skabe relationer, der kan fremme motivation og understøtte en udvikling.

Det positive tilknytningsforhold, det tillidsskabende forhold mellem ung og voksen, ses som grundlæggende for, at de unge kan indgå i en positiv udvikling, ændrings- og læringsproces.

De unges vej mod målet går gennem en hverdag, hvor skole, beskæftigelse og fritidsinteresser er vigtige elementer.

Det socialpædagogiske arbejde realiseres igennem en række psykologiske og pædagogiske metoder.

Vi er kontinuerlig optaget af at inddrage den nyeste viden på området.

Har du lyst til at høre mere, er du velkommen til at kontakte Bent Borg.

Fonden Bo-Selv​

CVR: 35312811

Silkeborgvej 30

7400 Herning

Telefon: 29 29 30 33

E-mail: bent@bo-selv.dk