Dagligdagen
Dagligdagen bygges op omkring et dag- og fritidstilbud, der er meningsfuldt for den unge. Både dag og fritidstilbud vil som udgangspunkt være en del af samfundets generelle tilbud. De unge støttes i at deltage i lokalområdets fritidstilbud, således at de lærer at begå sig i det almindelige samfundsliv.
I de tilfælde hvor den unge ikke magter dag- og fritidstilbud på almindelige vilkår, giver vi de unge den støtte de har brug for, f.eks. ved at følge dem.
I ganske særlige tilfælde, kan vi lave specielle tilbud, vi er dog hele tiden opmærksomme på vigtigheden af at den unge integreres i lokalområdets undervisnings- beskæftigelses og fritidstilbud.
På Silkeborgvej indgår de unge i en levegruppe med 4 unge. Størrelsen af levegruppen gør det muligt at tilpasse tilbuddet til den enkelte unge, samtidig med at sociale færdigheder kan trænes.